Torsdag

7:15 på J.F. Kennedy Blvd. med søvn i øjnene, sovemærker på hele den ene kind og håret strittende ud i alle retninger.
Jep, jeg nåede det!
Pernille og Toby var friske som sædvanelig. Jeg anede dårligt hvor jeg var, men heldigvis virkede de bekendte, så jeg fuldte bare efter.
8:00 Port Authority. Havde lige nået en lille lur på vej ind, og var da en anelse mere nærværende end tidligere på "natten".
8:30 Castle Clinton, Battery Park, sikke en herlig morgen. Solen stilede mod den skyfri himmel, og lovede alt godt for resten af dagen. Og det holdt den!

Der er godt nok nogle franskmænd, der har hygget sig den gang i tidernes morgen. For ud over at fornærme englænderne med at give det nye U.S.A. et symbol for deres frihed fra englænderene, så tog de vel også lidt rø... på amerikanerne, jeg mener, køn er den sgu ikke, og imponerende er den vel kun på grund af sin størrelse.
Og så skulle de tilmed selv bygge pedistalen den står på!!
2½ fornærmelse i et hug. Se det er rigtige franskmænd!

Jeg vedkender mig, at den har stor betydning for mange her ovre, men jeg må sige, at besøget på Ellis Island gjorde et betydeligt større indtryk på mig.
Her kunne man ligefrem mærke og høre de mere end 12.000.000 mennesker, der har passeret gennem øen. Man er pludselig vidne til en af verdens største menneskevandringer, og måske den med størst betydning for, hvordan ikke kun U.S.A., men også store dele af den øvrige verden, ser ud i dag.
Mange, især amerikanere, er meget berørte, når de går rundt i museet, og for mange er det her stedet, hvor de finder ud af hvorfra de egentlig kommer, det er her anerne findes.