Turen går til North Bergen, New Jersey, men det meste af tiden vil nu nok blive brugt i Down Town New York City.
Vi starter hjemmefra Skærtorsdag d. 13/4-06 og er hjemme igen mandag d. 24/4-06.
Her på siden vil vi hver dag skrive lidt om det vi oplever.

19 april 2006

Onsdag

I dag er det Pernilles fødselsdag, hurra hurra hurra!
Hun sikkert sig en gave får,
som Tobias og jeg får købt en gang i løbet af i år.

Ja, vi er nogle slamberter, men det er lidt svært lige at finde et tidspunkt at købe gave i, når vi nu er sammen 24 timer i døgnet. Og det er vi, for Toby og jeg tør ikke slippe Pernille af syne, af frygt for at hun fare vild, hvilket kan ske i en middelstor telefonboks ;o)

Vejret bliver bare ved med at være godt. Klokken er nu 22:30, og det er 22°C udenfor, og i morgen lover de 25° fra en skyfri himmel. Super!

Vi havde planlagt, at vi skulle ud til Liberty Island og Ellis Island i dag, men en eller anden kunne ikke komme ud af sengen i tide, så da vi endelig kom til Battery Park, var køen lang som et ondt år + 2, så det opgav vi med det samme. I stedet købte vi billetter til i morgen, og lovede hinanden at tage afsted i ordenlig tid i morgen (7:15 suk!! Jeg skal bare op!)

Nå, men så stod vi der i det sydligste Manhattan, lidt strandet og uden planer for resten af dagen, og hvad gør man så? Jo ser I, man tager subben hele vejen op igennem byen, videre op nord, helt op til Bronx og Bronx Zoo. Selv med ekspresstoget en lang rejse.

Der var åbenbart andre, som ikke gad stå i kø i Battery Park, for køen var ikke meget kortere ved Asia Gate (en af indgangene til Zoo)!
Det gik dog betydeligt hurtigere med at komme frem til billetlugen, og her fandt vi så grunden til de mange mennesker: ONSDAG ER GRATIS!!! Det kunne du sgu godt have sagt! Det burde have stået på samtlige lysreklamere i byen: "Don't go to Bronx Zoo on a wednesday!!"

Bronx Zoo er faktisk rigtig godt opbygget, med store "vilde" områder til dyerne, og små snoede stier til alle os andre. Havde der været færre mennesker, kunne man næsten havde haft fornemmelsen af, at man gik i en skov fuld af vilde dyr. Desværre var Homo Sapiens i dag det mest udbredte dyr i skoven.

Lotte havde fra start af planlagt, at vi i dagens anledning skulle på restaurant og spise aftensmad. Hun kendte en god én nede ved Hudsonfloden med udsigt over Manhattan.
Hun har det med at have ret hende Lotte, for det var virkelig en god restaurant. "Crabhouse" for enden af molen.
Det var bare i orden!! God service, god vin (J.Lohr, Riverstone Chardonnay), og super mad, og til med uden at blive ruineret.
En god måden at afslutte en lidt rodet dag.

PS. Jeg skulle hilse og sige fra Lotte, at hun jo har husket at købe gave til Pernille!! (tøseturen fra forleden (som om det gælder!))