Turen går til North Bergen, New Jersey, men det meste af tiden vil nu nok blive brugt i Down Town New York City.
Vi starter hjemmefra Skærtorsdag d. 13/4-06 og er hjemme igen mandag d. 24/4-06.
Her på siden vil vi hver dag skrive lidt om det vi oplever.

17 april 2006

Påskemandag

Solen bliver bare ved med at skinne, heldigvis er der også lidt skyer og lidt vind, så temperaturen holder sig lige under de 20°C i skyggen. Dejligt :o)
Vi havde aftalt med Lotte, at når hun havde fri, skulle vi en tur ud i et outlet nord for byen, så vores dag i New York var ikke så lang i dag. Der var lige plads til en spadsuretær over Brooklyn Bridge og en frokost i Little Italy, før vi med bus kørte op til Kinderkamack Road i Hackensack (fede navne! Vi så også en by, der hedder Ho Ho Kus :o)
Nå men altså, vi tog subben til High Street i Brooklyn vendte om og gik tilbage mod Manhattan over broen.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om den tur. For pokker hvor er det en fantastisk udsigt i stort set alle retninger, og selve broen og dens historie er et studie værd i sig selv, men for helt at kunne nyde alt dette, må der være en eller anden form for ro. Og det er der bestemt ikke. Bilerne drøner i begge retninger lige under dig, og gør det svært at tale normalt sammen, og tiden til fordybelse blæses væk i bilos og dytten. Men alt i alt bestemt ture værd.

Vel tilbage på Manhattan drejede vi til højre og gik op igennem Chinatown og Little Italy, hvor det var tid til lidt frokost på en italiensk fortovsrestaurant. Vi følte os helt hensat til en by i det sydlige Europa. Betjeningen foregik med stærk italiensk accent, og ved bordene omkring os sad spaniere, italiener og selvfølgelig de obligatoriske selvoptagede svenskere.
Vi fik lidt at spise, og hilste farvel med et "Arrivedechi" som det hør og bør sig, når man er sydpå.

Aftenture gik som sagt til Woodbury Common Premium Outlets nord/vest for New York. Ikke mindre end 220 butikker fyldt med alt hvad hjertet begærer af tøj, sko, tøj, tøj og lidt mere sko. Her kan shoppinggenerne virkelig komme på overarbejde.
Vi delte os op, så tøserne gik for sig, og vi drenge kunne gå lidt i vores verden.
Desværre fik Toby det lidt skidt. Lidt en blanding af den lange køretur og den meget fæle lugt af kompost, som var spredt i alle bedene derude. Så det var ikke det store vi fik handlet, selvom mulighederne bestemt var der.

Vi kørte hjem, fik lidt aftensmad og kom alt for sent i seng.